ER I KLAR?
Bryllupsfortællinger
Jeg tror på det autentiske, at have det sjovt og at være tro mod sig selv. Det betyder måske at vi får beskidte fødder af at løbe barfodet hen af stranden. Måske betyder det vi skal hike 10 km for den perfekte lokation. Hvad elsker i at lave sammen? Det er præcis det jeg er interesseret i at fotografere!
Skulle i have nogle spørgsmål så skriv eller se her
F.A.Q.
• Hvordan booker vi dig?
I booker mig gennem min hjemmeside. Her er en kontaktformular hvorpå i sender mig en mail med hvad i ønsker. Er jeg ledig på datoen gennemgår vi de forskellige detaljer, dagen er endeligt booket når 1. rate på 25% af det samlede beløb er blevet indbetalt. Dette refunderes ikke i tilfælde af aflysning.
• Hvordan fungerer det hvis vi gerne vil mødes inden brylluppet?
Jeg synes det er en super idé at mødes inden den store dag. I skal derfor være hjertelig velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, her kan vi lære hinanden at kende. På den måde får vi skabt en kontakt udover skriveriet foran computeren, og det er jeg overbevist om skaber tryghed og i sidste ende bedre billeder på dagen. Når dagen er booket kan vi aftale nærmere hvis i ønsker at komme forbi og mødes.
• Vil billederne fra brylluppet blive redigeret?
Alle de billeder i får tilsendt vil være redigeret. Jeg veksler mellem sort/hvid og farve billeder, og nogle gange vil nogle billeder være i en version af hver..
• Får vi billeder fra selve vielsen?
Billeder under vielsen kommer meget an på præsten/kirken, Derfor beder jeg mine kunder om at tage en snak med præsten og høre hvad der er tilladt. Det betyder meget for mig at være diskret og "fluen på væggen" især inde i kirken.
• Hvordan leveres billederne fra brylluppet? Kan man få print?
Billederne bliver delt i et online galleri. Her kan alle billederne fra dagen ses i et flot galleri. Efterfølgende kan man bruge det medfølgende password til at downloade billederne ned på sin computer. Print, albums m.m. kan bestilles direkte via galleriet. leverandørene af print er nøje udvalgt for at i kan få den bedste kvalitet til prisen.
• Er der et bestemt antal af billeder man får leveret?
Kvalitet betyder mere end kvantitet for mig. Det betyder at jeg ikke har et fast antal billeder. Jeg sender alle dem som jeg synes er gode. Det kommer også rigtig meget an på hvilken pakke man har købt. Der er forskel på en hel dags billeder kontra billeder fra vielse og portrætter.
• Hvor hurtigt leveres billederne efter brylluppet?
Efterbehandlingen af billeder tager minimum lige så lang tid som at tage dem, nogle gange længere. Jeg leverer ikke noget ufærdigt og jeg går meget op i detaljer. Derfor har jeg en leveringstid der hedder 4-6 uger. Er billederne færdige før får i dem selvfølgelig så snart de er færdige.
• Hvor meget tid skal vi påregne til billeder bryllupsportrætterne?
Det er meget normalt at tidsplanen for dagen er stram, der er jo flere faktorer der skal tages højde for. Alligevel råder jeg til at man som minimum sætter 1 time af til fotograferingen. Skal der rejses efter en bestemt lokation skal rejsetiden lægges oveni. Mere tid til billeder giver mere tid til at fordybe sig i billederne, og vælge en masse forskellige lokationer, det giver i sidste ende et endnu flottere resultat.
• Er transport med i prisen, og skal du have mad i løbet af dagen?
Transport er ikke med i priserne, det er bl.a. derfor det hedder fra priser. Er brylluppet mere end 5 timer skal der sørges for mad. Det er en god idé at nævne for køkkenpersonalet at der også skal sørges for noget at spise til fotografen.
• Vil vores billeder blive brugt/vist på sociale medier som fx. facebook?
I denne branche er det vigtigt at vise sit materiale frem. I dag er de sociale medier det bedste sted at gøre dette for at komme ud til så mange mennesker som muligt. Derfor kan jeres billeder blive brugt på min hjemmeside www.martinfriedel.dk samt sociale medier. Det er sådan jeg inspirerer potentielle kunder, og nok også samme måde der gjorde at i valgte mig.